|
Behandling af kræftsygdomme
Mange oplever, at de mister kontrollen over deres eget liv, når de får kræft. Man søger viden og information om sygdommen og dens behandling, men ønsker måske at være mere aktiv og gøre noget selv.
Kræft behandles først og fremmest med kirurgi, stråle og kemoterapi. Disse behandlingsformer kan stå alene, men oftest anvendes de i forskellige kombinationer på forskellige stadier af sygdommen. Der benyttes også hormoner og antihormoner i kræftbehandling.
Her er nogle former for kræft behandling:
Strålebehandling
Så længe kræftcellerne ikke er vokset gennem basalmembranen eller har spredt sig til andre dele af kroppen, kan man blive helbredt med kirurgi. For en sikkerheds skyld giver man i nogle tilfælde strålebehandling på et område omkring svulsten for at væ-re sikker på, at der ikke ligger nogle få celler tilbage, der kan føre til en ny svulst. Man kam nemlig strålebehandle et større område uden at genere de raske celler alt for meget og på den måde behandle steder, hvor man gerne vil bevare de raske celler. Fx når man fjerne en knude fra en brystkræft tilfælde i stedet for at fjerne hele brystet. Her vil man for en sikkerheds skyld bestråle det resterende brystvæv.
Strålebehandling er en lokal behandling. Det skal ikke forstås i betydning lokalsygehus, men derimod at behandlingen, på samme måde som kirurgi, er lokal i forhold til kroppen. Kun et begrænset og veldefineret anatomisk område af legemet behandles. Hvis der tales om helkropsbestråling, er det ikke i sig selv en bahndling, men en forberedelse til knoglemarvstransplantation.
Til strålebehandling anvendes ioniserende stråling. Det er en energi stråling, som kan omdanne atomer eller molekyler til ladede partikler (ioner). Dem ioniserende stråling kan være elektromagnetisk stråling eller partikelstråling.
Ioniserende elektromagnetisk stråling er stråling af samme type som lys og radiobølger, men med en anden energi. Den elektromagnetiske stråling kaldes fotonstråling eller gammastråling afhængig af, hvor strålingen kommer fra, men fotonstråling betegner stråling fra et stråleapparat (et røntgensrør eller en lineær accelerator).
Gammastråling er derimod betegnelsen for elektromagnetisk stråling fra atomkernerne i stoffer, men henfalder ved at udsende stråle, og derfor kaldes radioaktive.
Valget mellem de forskellige strålebehandlinger og strålekavliteter er især styret af, hvilket område af kroppen der ønskes behandlet.
Kemoterapi
Den medicinske kræftbehandling blev grundlagt i 1940'erne, da man opdagede, at en type sennepsgas havde celledræbende egenskaber. en række af de første kræftmidler, de alkylerende stoffer, er udviklet ud fra denne krigsgas. I slutning af 1940'erne blev tillige den første såkaldte antimetabloit anvendt af Farber ved Harvard University i USA. Stoffet fremkaldte sygdomsvind hos børn med leukæmi, hvilket på det tidspunkt var uhørt. Herefter tog udviklningen fart, og i 1955 blev det første kræfttilælde hos en voksen kureret med kemoterapi alene.
Men hvis kræften har bredt sig meget i kroppen, er kemoterapi en velegnet behandlingsform. Kemoterapi er en cellegift væske, som man fører ind i en åre. Herved kommer cellegiften ud i alle kroppens væv ved hjælp af kroppens eget transport system, altså karsystemet. Man bruger også kemoterapi, når man har en mistanke om, at enkelte kræftceller kan være smuttet ud i kroppen.
Alternativ behandling
Det er vanskeligt at definere alternativ behandling. Først og fremmest er det uklart, hvad det er alternativt i forhold til. En mulig definition kunne være at alternative aktiviteter er de private tilbud, hvis udbredelse og anvendelse reguleres af markedskræfter, i modsætning til de offentlige ydelser, hvis anvendelse i sidste ende er politisk reguleret.
Enhver aktivitet, som har til formål at styrke syge menneskers velbefindende og hjælpe dem til at håndtere deres situation på en måde, så de ikke giver op og mister modet, er prisværdig. Om en sådan aktivitet skal tilbydes af det offentlige sundhedsvæsen, som vi alle betaler til, eller om den skal opfattes som en kulturel eller rekreativ, som sport, religion og teater, er et resultat af en politisk prioritering.
Disse alternative kræftbehandlinger er ikke nødvendigvis særlig alternative, når det kommer til stykket. Ofte er der meget tydelige afspejlinger af temmelig traditionelle historiske eller moderne behandlingsformer, og undertiden er der tale om en særlig anvendelse af specielle psykologiske teknikker, som for eksempel visualisering eller hypnose.
Ved en stor del af de alternative behandlingsformer er der en række genkendelige træk:
- Manglende skelnen mellem helt forskellige typer af kræft, således at behandlingen tilsyneladende virker på alle former for kræftsygdom.
- En underforstået eller udtalt påstand om, at den etablerede medicinske verden er ude på at forhindre patienterne i at få den aktuelle behandling.
- En tendens til at lade skinne igennem, at kun særligt indviede terapeuter kan håntere behandlingen på den rigtige måde.
- En tendens til at anvende klinisk jargon løsrevet fra dens teoretiske eller dokumenterede grundlag.
Hvad de to sidstnævnte tendenser angår, er det måske kun gradsforskelle, der adskiller det alternative fra det etablerede.
Den afgørende forskel på etableret og alternativ behandling er, at medicinske produkter anvendt af autoriserede fagfolk som hovedregle er underkastet en systematisk og meget omfattende kvalitetskontrol, herunder også en nøje vurdering af effekt og sikkerhed, hvorimod et gennemgående træk ved uautoriserede behandlinger er, at erfaringsgrundlaget er anekdotisk, altså baseret på beskrivelser af indiviuelle sygdomsforløb, frem for systematisk.
|
