Kræft i prostata (blærehalskirtlen)
Prostata eller på dank blærehalskirtlen har form og størrelse som en ægte kastanje, dvs. den er godt to cm i diameter. Den sidder lige under urinblæren, og urinrøret løber igennem den. Prostata vejer 25 gram og består egentlig af mange små kirtler, som producerer hovedparten af sædvæsken, der lagres i sædblærerne.
Hvert år får cirka 1.500 danske mænd konstateret kræft i blærehalskirtlen, og omkring 5.600 lever i dag med sygdommen. Det er kun mænd, der har en blærehalskirtel. Den kaldes også prostata. Kræft i blærehalskirtlen forekommer kun hos mænd over 40 år, og hyppigheden stiger med alderen.
Sygdommen udvikler sig meget forskelligt. Hos nogle mænd vokser den hurtigt, hos andre langsomt. Der er flere former for behandling, men det er ikke alle, der behøver behandling.
Hvis man undersøger hele blærehalskirtlen nøje under mikroskop, vil man meget hyppigt finde kræftlignende celleforandringer; hos mere end 30 procent af mænd over 50 år, og hos 80-årige i op til 80 procent af tilfældene.
Undersøgelser
Fingerundersøgelse
Blærehalskirtlen ligger tæt op af endetarmen. Derfor kan lægen med en finger mærke kirtlens bagside og vurdere dens størrelse, konsistens og overflade. Undersøgelsen hedder ’rektal-eksploration’ og er ofte den første undersøgelse ved mistanke om prostatakræft.
Med en finger føler lægen efter, om der er uregelmæssigheder i endetarmen. Undersøgelsen kaldes ’rektal-eksploration’
Blodprøver
Ved en blodprøve kan man bl.a. undersøge mængden af PSA (Prostata Specifikt Antigen) i blodet. PSA dannes kun i blærehalskirtlen, og en vis mængde fra den normale kirtel vil altid slippe ud i blodet. Man kan derfor tale om normale værdier af PSA i blodet. Hvis der opstår sygdom i prostata vil en større mængde PSA kunne spores. Kræft i blærehalskirtlen er ikke den eneste årsag til et stort PSA-tal. For eksempel vil betændelse i prostata og i urinblæren ofte give en forhøjet PSA-værdi. Der skal derfor andre undersøgelser til, for at man kan finde ud af, om der er tale om kræft, og om der er behov for behandling.
Ultralyd
For at undersøge, om der er svulster i og omkring blærehalskirtlen, kan man foretage en ultralydscanning via endetarmen. Metoden hedder ’transrektalt ultralyd’ (TRUS) og er enkel og ufarlig. Den foregår ved, at en stav med en ultralydsender føres et par centimeter op i endetarmen. Senderen viser herefter billeder af prostata på en skærm.
Med en ultralydstav kan lægen undersøge endetarmen for svulster og tage en vævsprøve. Undersøgelsen hedder ’transrektalt ultralyd’.
Årsager
Forskerne kender ikke årsagen til kræft i blærehalskirtlen, men brødre og sønner til mænd, som har fået konstateret sygdommen, før de er fyldt 70 år, har to-tre gange øget risiko for også at få sygdommen.
Behandling
Operation
Ved en operation, som kaldes ’radikal prostatektomi’, fjernes al kræftvæv. Hele prostatakirtlen og sædblærerne bliver fjernet via et snit gennem den nederste del af bugvæggen. Herefter sys urinrøret og blæren sammen igen.
Operation er for mange mænd en god måde at helbrede kræft i blærehalskirtlen, men der er alvorlige bivirkninger forbundet med indgrebet.
Strålebehandling
Radioaktive stråler kan ødelægge kræftceller. Strålerne påvirker cellerne, så de enten dør eller deler sig langsommere. Strålebehandling kan foretages som ydre behandling, hvor strålerne fra en strålekanon passerer gennem huden og ind i prostata. Den ydre strålebehandling foretages ambulant hver dag i seks-syv uger.
I de senere år er man også begyndt at anvende indre strålebehandling. Metoden hedder ’brachyterapi’. Det er en metode, hvor man strålebehandler blærehalskirtlen indefra. Behandlingen foregår ved, at man placerer radioaktive ’korn’ i blærehalskirtlen. Kornene forbliver inde i prostata, men radioaktiviteten aftager med tiden.
Indre strålebehandling bliver foretaget under tre dages indlæggelse, hvor den første dag bruges til at planlægge behandlingen.
