Gode råd






  


Jeg har fået kræft, hvad kan jeg selv gøre?!





Mennesker reagerer forskelligt, når de får kræft. Nogle reagerer umiddelbart, når de får diagnosen, mens andre reagerer, når de skal fortælle det til familien og venner.

For mange er det svært at forstå, at man har fået kræft. Man kan ikke se sitautionen klart. Man er rystet. Derfor hører og husker man måske ikke altid de mange oplysninger, man får.

Men her er der nogle informationer, som alligvel godt kan bruges for i perioden efter diagnosen. De opridser nogle af de sitautioner, du skal være opmærksom på og tage stilling til:
  • Det er en god ide at overveje, hvad du forventer af den kommende samtale med lægen. Tænk over det og tal med dine pårørende om det.


  • Tag et familiemedlem eller en ven med til samtalen. Bagefter kan I så tale om, hvad lægen sagde og på den måde sikre, at I forstod det hele.


  • Bed lægen om skriftlig information om din sygdom, undersøgelse og behandling. Lad lægen illustrere de vigtigste oplysninger med tegning, hvis det er muligt. Tag tegning med hjem.


  • Det er en rigtig god idé at skrive oplysninger, behandlinger og undersøgelser ned i en dagbog, så man hele tiden selv kan følge med. Det gør det nemmere at huske, hvad der er sket.


  • Fortæl hvordan du har det, og vær åben. Du skal være opmærksom på, at læger og sygeplejrsker har tavshedspligt. Derfor må de ikke fortælle dine pårørende noget konkret om dig og din sygdom uden din tilstedværelse eller samtykke. Det er således op til dig, hvem du involverer i dit sygdomsforløb.


  • Respekter forskellen. Vær opmærksom på, at din ægtefælle ikke altid reagerer, som du forestiller dig. Det kan hænge sammen med, at du og din partner har forskellige krav og forventninger til, hvordan I skal tale sammen og gribe det hele an. Som udgangspunkt er det vigtigt at respektere hinandens reaktioner. Men det betyder ikke, at man skal undlade at tale om de svære ting.


  • Fortæl dine børn om din sygdom med deres sprog. At lade være med at sige, at man er syg er smipelthen ret dumt. Man skal ikke tro, at de ikke fatter det. De må have lov til både at se og røre. På den måde føler de ikke sig uden for. Husk altid, at børnene ved udmærket, at der er noget galt


  • Lyt til din krop, den fortæller dig, om du fx skal sætte farten ned i en periode. Ingen får overskud af at ingnorere kroppens signaler.


  • Lad være med at tro, at negative tanker er lig med en forværring af din sygdom. Dårlige dage er en del af livet - også når det er svært.


  • Se det ikke som et nederlag, hvis du har brug for professionel hjælp. Brug de muligheder, der findes, og aflast dig selv



  • God bedrning ....