Kræft - Hvad er det?

Kroppens normale celler deler sig kun i det omfang, der er brug for det. Men de kan udvikle sig til kræft celler, hvis der opstår skader i dem. Så deler de sig uhæmmet og ødelægger de sunde og normale celler, der omgiver dem. Derfor kaldes kræftceller ondartede. Kroppens immunsystem har flere slags forsavr overfor unormale celler. I mange tilfælde bliver de tilintetgjort, før de når at udvikle sig til kræft.

Kræftceller kan opstå overalt i kroppen og føre til kræft i mavesæk, hud, lunger, nyrer eller andre steder.

Kræft eller "cancer" er en fællesbetegnelse for flere end hundrede forskellige former for kræftsygdom. Et fællestræk ved kræftsygdomme er, at de uden behandling fører til død, oftest som følge af spredning i kroppen. De forskellige kræftformer udgør forskellige enheder, hver med specielle træk og egenskaber, både hvad angår sygdomsforløbet og den underliggende biologi. Men uanset de forskellige ydre årsager til kræft er der nogle fællestræk ved langt de fleste kræftsygdomme. Disse fællestræk er defekter i bestemte gener.

Det er en meget forenklet tegning, der viser, hvordan kræft udvikler sig. Tegningen viser indersiden af et af vores hulrum, fx tyktarmen. De små ensartede celler er epitelcelle, der forer indersiden af hulrummet.
Tegningen viser, hvordan en muteret celle, der deller sig for ofte, danner for mange celler (hyperplasi). Hvis den bliver større, kan den gener. Hvis man går til lægen med sådan en knude, vil han tage en lille prøve af vævet. En såkaldt piopsi, som han vil undersøge i mikroskopet. Hvis cellerne ser normale ud, men der blot er for mange af dem, er den godartede knude, og den behøver ikke at bliver behandlet. Sådan nogle godartede knuder, fjerner man knu, hvis de generer på den ene eller anden måde. Hvis cellerne i mikroskopet har ændret udseende og ikke lægere ser normale ud, vil lægen kalde det ”dysplasi” eller forstadier til kræft.

Kræftcellerne kan også nå blodkar eller lymfekar, og på den måde bliver sendt ud i hele kroppen via blod eller lymfebanerne, og senere slå sig ned i helt andre organer, fx lunger, knogler, lever eller hjernen. Selvom en kræftsygdom ikke er helbredt, gør det ikke altid ondt. Operationen, strå-lebehandling og kemoterapi kan lindre sygdommens virkninger. De personer, der bliver helbredt, får i langt de flest tilfælde bivirkninger, som påvirker for dagligdagen, men de fleste kan med operation m.v. leve et rimeligt normalt liv. Men hvis man ikke vælger at blive helbredt så hurtigt som muligt, risikerer man sit liv. Dem, der bliver helbredt, kan leve længe, og får et godt liv. Efter behandling må mange tilfælde acceptere, at leve på en hel anderledes måde fx ændre livsstil, dvs. holde op med at ryge, lade være med at spise fed mad og drikke alkohol, osv.

Årsager

Kræft er ikke en enkelt sygdom, men alligevel, kender man i dag mange årsager til kræft. Her nævne jeg nogle af dem, som er vigtige. Tjæreprodukter kan fx give hudkræft og rygning give bl.a. lungekræft og mundkræft. Man siger også, at livsstil og det miljø, vi lever i, er også nogle enkelte årsager til sygdommen. Fx kvinde, der arbejder sent om aftenen har en sandsynlighed på 40-50% for at få brystkræft. Det har vist sig, at kvinder med bryst kræft har arbejdet på skæve tidspunkter om nat-ten. Undersøgelsen viser at der er meget stor sandsynlighed for at brystkræft kan brede sig mere og mere, hvis man arbejder uden for dagtimerne i mindst et halvt år.

Tobak er også den væsentlige enkeltfaktor, der øger risikoen for kræft med en rigtig stor sandsynlighed. Og man er ikke i tvivl om, at kosten har også en betydning for udvikling og forebyggelse af kræft. Flere undersøgelser har vist, at mere end hvert tredje kræfttilfælde kan have sammenhæng med hvad de spiser. Det, man endnu ikke ved, er præcis hvilke dele i kosten, der er farlige. Anbefalingerne går på at spise mere frugt og grønt, og mindre kød og fedt fra andre dyr, også lidt mindre alkohol, samt at dyrke lidt mere motion. Disse anbefalinger vil også nedsætte risikoen for hjertesygdomme.

Du er gæst nummer: