Testikelkræft
Testiklerne
Testiklerne ligger i pungen, én på hver side. Her dannes sædcellerne og det mandlige kønshormon, testosteron. Bitestiklen ligger langs testiklens bagkant, og her opbevares sædcellerne.
Hos fosteret udvikles testiklerne i bughulen. Under fosterets udvikling vandrer de ned i pungen fra den bageste bugvæg. Blodforsyning, nerveforsyning og lymfekar følger med og lægger sig til sidst som en sædstreng, der udgår fra området mellem nyrerne og går helt ned i pungen.
Testiklernes udvikling kan forklare en type kræft, der opfører sig og behandles som testikelkræft, selvom den opstår andre steder i kroppen: I sjældne tilfælde når nogle af de sæddannende celler ikke at blive samlet i testiklerne, og disse celler kan senere udvikle sig til forstadier til kræft eller egentlig kræft.
Hvad er Testikelkræft?
Testikelkræft er i langt de fleste tilfælde opstået i de celler, som senere udvikler sig til sædceller – de kaldes germinative celler. Hvis kræftsvulsten udgår fra de sæddannende celler, kaldes den en germinativ tumor.
Svulsten starter altid som et forstadie – det vil sige det første trin i udviklingen til testikelkræft (det kaldes carcinoma in situ, forkortet CIS). Forstadier til testikelkræft kan ses i et mikroskop ved at undersøge en vævsprøve fra testiklen. I enkelte, sjældne tilfælde begynder svulsten i det væv, der producerer hormoner, og som ligger imellem de sæddannende celler i testiklerne. Hvis svulsten opstår her er den ofte godartet, men kan være ondartet. Hvis svulsten er godartet, består den af en samling celler, der tilsammen danner en knude. Godartede svulster spreder sig ikke til andre steder i kroppen. Det er kun de ondartede svulster, der spreder sig i kroppen og kaldes kræft.
Undersøgelser
Først og fremmest føler lægen på både den syge testikel og den anden testikel for at undersøge, om svulsten kan mærkes gennem huden. Derudover undersøges lymfeknuderne i lyskenregionen og på halsen. Disse lymfeknuder kan indeholde kræftceller og være hævede. Endelig kan der tages blodprøver for at undersøge for de såkaldte tumormarkører, dvs. nogle stoffer, som udsendes fra svulsten og kan måles i blodet.
Årsager?
Man ved ikke, hvorfor testikelkræft opstår, men meget tyder på, at skaden sker allerede i fostertilstanden, mens fosteret er meget lille. Man har en større risiko for at udvikle testikelkræft, hvis testiklerne ikke falder ned i pungen eller gør det sent i livet.
Teorier om at slag, betændelse og stramme bukser kan føre til testikelkræft, er aldrig blevet bekræftet videnskabeligt.
Behandling
Alle patienter med testikelkræft får fjernet den sygdomsramte testikel. Hvis man ved, at sygdommen har spredt sig, gives der efterfølgende medicinsk behandling (kemoterapi) eller strålebehandling. Behandlingen planlægges altid ud fra, hvor udbredt sygdommen er i kroppen.
Operation for testikelkræft:
Testiklen med kræft fjernes ved et lille snit i lysken. Operationen kaldes Orchiektomi.
Hvis patienten ønsker det, kan der lægges en protese ned i pungen i stedet for den fjernede testikel.
Kemoterapi
Behandlingen med kemoterapi er yderst effektiv og består af en kombination af stofferne: Cisplatin, VP-16 og Bleomycin. Man giver som regel denne behandling som en fem-dages kur med tre ugers mellemrum i alt tre eller fire gange.
Strålebehanling
Ved strålebehandling kan der under og i en periode efter behandlingen være en smule rødme og ømhed i huden i det område, der er blevet behandlet.
