Rygestop guide






  


Bevis for dig selv at du er "klar"





Inden du går i gang med dit stop-projekt, skal du være overbevist om, at du virkelig vil holde op. Hvis du ikke er det, vil jeg anbefale dig at bare lukke siden ned i stedet for at spilde tid på det, fordi der er en stor risiko for, at det ikke lykkes for dig.

Derfor er det sund fornuft at teste, hvor træt du reelt er af cigaretterne, inden du kaster dig ud i at gennemføre et af de store projekter i dit liv.

Den nemmeste test er at udfylde en liste med dine personlige "plusser og minusser" om livet som ryger. Og når du har lavet din egen liste, så prøv at spørge din familie, så du også får deres version. På den færdige liste kan du nemt overskue, om ulemperene vejer tungere end fordelene, og gør de det, er der kun én vej frem. Smøgerne må væk.


Minusserne kan typiske handler om helbred, hensyn til børn, familie og venner, det ubehagelige i at være afhængig af et stof som nikotin, økonomi (20 smøger om dagen koster 10,000 kr. pr år - efter skat), konflikter på arbejdspladsen, dårlig lugt i rum og tøj etc.

Plusserne handler måske om oplevelsen af øget koncentration, mindre stress, afslapning, hygge, bedre helbred, flere penge ...etc.